Om projektet
Fint skal det være
Schaumann Properties A/S udvikler Hundige Storcenter i samarbejde med Absalon & Co. Vi er så stolte af projektet, at vi godt tør sammenligne det med den grimme ælling, der bliver til en smuk svane. Tiden er nemlig kommet, hvor Hundige Storcenter skal undergå en fantastisk forvandling til et moderne, tidssvarende og mere attraktivt shoppingcenter for hele familien.
Centret udvides til i alt 68.000 m2 og bliver således halvanden gang større, end det er i dag. Det færdigombyggede center kommer til at rumme ca. 135 butikker og flere cafeer og restauranter.
Den bærende vision i ombygningen er at skabe et regionalt shoppingcenter, der appellerer til hele familien med et bredt udvalg af butikker og aktivitetsmuligheder. Alle vil føle sig velkomne i rare og indbydende omgivelser. Butiksudvalget, restauranter og caféer, stemningen, aktivitetstilbudene og den funktionelle arkitektur vil skabe helt anderledes indkøbsoplevelser. Centret er tegnet i rene og enkle linier og vil fremstå lyst og luftigt med materialer af høj kvalitet.
/Om_projektet_1.jpg)



/Kontakt_of_information.gif)


