Investering med perspektiv

Schaumann-koncernen investerer i fast ejendom i en række udvalgte europæiske lande gennem datterselskabet Schaumann Investment A/S. Investeringshorisonten afhænger af, hvornår vi har fået optimeret en ejendom hhv. ejendomsportefølje bedst muligt samt hvornår timingen er den rette.

Fornuftig investeringspolitik
Udgangspunktet for vores ejendomsinvesteringer er at følge en fornuftig og stringent investeringspolitik. Vores investeringsstrategi bygger på sikkerhed, cash flow og udviklingspotentialet i ejendommene.

Finansiering
Mange af vores ejendomsinvesteringer bliver finansieret via banklån og strukturerede egenkapitalprodukter - herunder ejendomsobligationer og ejendomsaktier.

Sådanne produkter forventer vi fremover at kunne tilbyde til en bredere kreds af investorer. I nogle tilfælde vil der være mulighed for, at en enkelt eller et begrænset antal investorer kan erhverve/eje aktier i et ejendomsselskab og, opbygge en ejendomsportefølje sammen med os.

Korte beslutningsveje
Generelt arbejder vi med korte beslutningsveje, således at vi er i stand til at reagere hurtigt, hvis vi fx præsenteres for interessante ejendomsinvesteringer.

Outsourcing
For at være så fleksible som muligt og kunne kontrollere vore udgifter bedst muligt, outsourcer vi så meget som det er forsvarligt, herunder:

  • Juridisk bistand
  • Byggeteknisk bistand
  • Vurderingsforretninger
  • Property management
  • Asset management (i det omfang det skønnes nødvendigt)

Vi bestræber os desuden på at opnå stordriftsfordele.

Rådgivere
Køb af ejendomme er et komplekst område. Vi tilstræber derfor altid at alliere os med de bedste rådgivere i forhold til den konkrete situation.

Sådan investerer Schaumann